Kære medlem,Den forestående generalforsamling i ASLIC.
Sidste år oplevede vi en meget turbulent generalforsamling i ASLIC, og nu er der noget, der tyder
på, at den om muligt bliver endnu mere turbulent i år. Desværre forsætter magtkampen om
indflydelsen i ASLIC, og den er de sidste par år blevet organiseret af den nye forening, som hedder
A3C og som efter min opfattelse er oprettet på ide fra hr. og fru BENTZ. Som jeg er informeret, har
denne forening ca. 100 medlemmer, men i Coudalère er vi 1.249 ejere, og det kan ikke være rigtigt,
at en minoritet skal bestemme over majoriteten, men det er ved at ske! Dette kan ske ved at de ca.
100 medlemmer indsamler rigtig mange fuldmagter og møder op på de enkelte generalforsamlinger
i de respektive ejerforeninger og stemmer deres “egne” kandidater og forslag igennem. Dette
oplevede vi i L’Etang, og det er nu også sket i Martinique 2 & 3 samt i Mont Canigou, hvor
præsidenterne i de 2 sidstnævnte ikke fik mandat til at repræsentere deres ejerforening på den
kommende generalforsamling i ASLIC. Læs venligst vedhæftede fil oplysninger for Martinique 2 &
3, Marquises og Palmyra.
Alt dette betyder, at den enkelte ejer selv kan stemme på ASLIC generalforsamlingen, som nu er
udsat fra den 7. juni til den 18. juni 2024. Årsagen til udsættelsen er, at da man forventer ca 700 til
800 deltagere, kan vi ikke være i Club House, men har booket lokaler et andet sted i Barcarès
kommune.
Til brug for ASLIC generalforsamlingen den 18. juni 2024 har jeg vedhæftet en fuldmagt –
POUVOIR – som jeg opfordrer så mange som muligt til at udfylde og underskrive. Der er
engelske undertekster. Herefter er man velkommen til at sende fuldmagten til mig på min
nedenstående mail, da jeg vil deltage den 18. juni 2024.

Med venlig hilsen
Michael Herschend
Præsident for GUADELOUPE og ASLIC delegeret
michael@herschend.com